2+ Aborre fra Sjælsø
2 kilos Aborre fra Sjælsø

Bjarke Andersen Schæfer på 12 år med sin kæmpe aborre.

Fanget den 24. juni på Sjælsø.

Erik Schæfer fortæller:
Jeg har gennem årene fisket meget efter aborrer i den nordøstsjællandske sø og normalt bliver vi begejstret for en kilos-aborre på Sjælsø, så Bjarkes aborre - er virkelig - en ekstraordinær fisk.


Bjarke var taget en tur på Sjælsø med sin farfar, da en stor aborre tog en lille spinner i sidste kast helt inde ved båden. Bjarke råbte, at han havde en stor fisk på. Farfar troede først, at det var en gedde, men striberne fortalte en anden historie. Resolut greb han fangstnettet og fik kæmpen indenbords. Den nåede ikke at fatte - hvad der foregik inden den lå i båden til stor glæde for Bjarke, der resolut greb mobilen og ringede rundt til alle vennerne - for at fortælle om den dramatiske fangst.

Erik Schæfer målte aborren til 2,1 kg og længden til 46 cm.