Page 19 / 24
 1.610 gr og 45 cm

1.610 gr og 45 cm

På tur til St. Vejle å. Jan 2005

Vi havde forberedt os grundigt og havde masser af agnfisk, orm, plastikdyr og andet aborreguf, så vi var spændt op til lir, da vi ankom til åen. Det startede lidt småt. Efter et par timers fiskeri havde vi kun fanget en enkelt fisk. De andre havde ikke mere held - på nær et par enkelte lystfiskere, som havde fået fat i rejer. Vi blev hurtigt enige om at skaffe rejer i en fart. Vi ”huggede” om det – med det resultat at jeg måtte ”spilde” masser af fisketid på at hente friske rejer i Køge. Det skulle dog vise sig at være en rigtig god ide.

Lige efter middag kom jeg tilbage og i en fart blev skalleagnen udskiftet med rejer. Ud med flådet – som knapt ramte vandet - før det gik under.

18 Aborrer over kiloet med 9 til Jesper og jeg - det var hvad vi kunne skrive på kontoen efter 3 hektiske dage ved St. Vejle å. Det var bestemt godkendt. Absolut det bedste aborrefiskeri jeg nogensinde har prøvet.

At kalde det aborrefiskeri i verdensklasse - er ikke helt forkert.