Furesø aborre
border=0
Jesper Karlsen 1.950 gr.

Hermed lidt om hvordan jeg fangede denne aborre:

Solen skinnede og der var en frisk kold nordlig vind, - så det var ikke
de mest ideelle forhold, men ud ville jeg....

Jeg havde kun en 4- 5 timer at fiske i. Det var min første tur i lang tid, så jeg besluttede mig for at tage på Furesøen og fiske efter gedder med wobler, da jeg ikke lige havde agn-fisk ved hånden.

Jeg valgte at lægge mig i et område med 4- 6 meter vand umiddelbart lige uden for ranke-grøden, for jeg har erfaring for at dette område giver fine fisk på denne tid af året.

Fisken huggede på en mellemstor gedde-wobler på en 4-5 meter vand langs med grøden nede over bunden. Og jeg troede først at det var en lille sandart, da jeg så den ved overfladen. Da den kom ind i båden havde jeg kun en 15 kilos vægt, som jo ikke duede til at veje den. Så jeg tog fisken med til stationen i Holte for at få vejet den på bismar-vægten: hele 1,95 kg.

Sært nok var gedderne ikke i humør til wobler denne dag...
Men med sådan et tillægsgevinst er der ingen klager fra mig....
---

Så vidt jeg ved findes der 2 typer af aborre. Den ene aborre pelagisk og den anden en mere stationær type, som lever langs bredden og grøden. Jeg synes denne aborre er temmelig plump i formen, så den tilhører sikkert den sidst-nævnte gruppe.
Okt 2009