En stor udfordring !
border=0
Peter Grapenthin 2.075 gr og 49,5cm

Efter en hel del ture sommeren igennem efter de stribede, måtte jeg indse, at det var større udfordring end forventet at få en helt store på land...Har prøvet flere forskellige søer og moser i det midt og nordjyske, og resultet var ikke noget at råbe hurra for, selvom der nok har været de første 500-600 småaborrer på land eller i båden...Ud af dem har kun 6-7 været over kiloet og den største på sølle 1160gr. Så der var et godt stykke op til årets mål med en 1,8+. Denne dag så vejrudsigtet ganske fornuftigt ud, men alligevel blev den næsten middag, før jeg fik søsat båden og sejlet mod nogle tidligere positioner, som før havde givet nogle rigtig fine fisk...Der gik heller ik lang tid, før de første stribede kom op og vende, og der var så meget gang i den, at det nærmest var umuligt at styre mere end to stænger...Småfisk på 20-35cm og ret underholdende fiskeri på let grej. Nogle timer senere blev det til et par fine fisk på omkring kiloet, og aborrene var virkeligt i hugget...Fik et voldsomt hug på jiggen, men efter få sekunder ryger krogholdet Grrr:-(. Det føltes som en rigtig tung fisk, men ku også godt bar ha været en gedde...
Kort tid efter får jeg et forsigtigt hug på en levende bundfisket karusse, og gav den lidt tid, men linen blev pludselig totalt slap og strammede forsigtigt op og mærkede lidt modstand, så modhugget faldt promte...Stangen flexede helt igennem, og en lang sej kamp ku begynde...
Gang på gang søgte den mod bunden i nogle solide udløb, og de karakteristiske hovedrusk tegnede rigtig godt for en go aborre...Da den endelig brøder overfladen ved siden af båden, skal jeg lige love for, at benene blev bløde som smør, for aldrig havde jeg set så stor og massiv en aborre før, så den fik lov til at ta et par sidste korte udløb tæt på båden, inden den roligt ku glide i nettet...Yes Yes Yes.
Hvilken fantastisk fisk. En fisk som jeg har jagtet i årevis, og nu lå den endelig i båden, og sejlede alt hva skuden ku trække ind mod land for at få vejet og målt og skudt nogle billeder...Efter at 2kgs salteren gik i bund for tredje gang, var drømmen om en 2+ en realitet, og selvfølgelig en ny PR aborre... :-). Det var med stor spænding, at 5kgs salteren blev taget i brug, og den ballancerede på hele 2075gram fordelt på 49,5 kompakte cm...

Knæk og bræk

Mvh. Peter Grapenthin


(Red) Super fisk. Det er noget af et kvalitets-stempel at fange en sommmeraborre over de 2 kilo og så endda fra det jydske ! Ikke så ringe endda, som vi ynder at sige herovre i Danmark.
September 2012