|
|
Aborre-mede - ting, der kan gøre en forskel.
Aborre-mede - ting, der kan gøre en forskel.
| Af Ole Asserbo.
De fleste ved, at aborren undertiden hugger på stort set hvad som helst; naturlige typer agn af forskellige slags, over i kunstagn af forskellig udførsel, form og farve. Nogen altid mere velfangende end andre.
Sidste bemærkning kan skyldes forskellige faktorer - bla. kunstagnens farve eller form, der efterligner et naturligt fødeemne - og i andre tilfælde udløses hugget modsat af bevægelses-mønster. F.eks. en spinner, der næppe er skabt som en synsmæssig imitation af et naturligt fødeemne, men bygger derimod på bevægelse der stimulere aborren til at hugge.
Udover at lokalisere føde via synet udnytter aborren ligeledes sin udmærkede lugtesans, f.eks. til at samle døde fisk op fra bunden. En levende agnfisk, præsenteret stationært og bundnært, fanger dog i reglen bedre end den døde og rummer selvfølgelig udover duft også koncentreret bevægelse, som naturligvis er tillokkende på aborren.
|
|
 |
|
|
Ole Asserbo
|
|
|
ABORREN I AKVARIET
Tidligere, da interessen for aborrefiskeriet var på sit højeste, faldt det naturligt ud, at holde nogle eksemplarer i akvarium. Da de samtidigt er en af de "vilde" arter, der er velegnet til formålet, er det en oplagt og lærerig genvej til et større indblik i aborrens adfærd under vandet.
Har man dem samtidigt i længere tid ( f.eks. et år) inden de genudsættes, vil man hurtigt opdage at aborren vokser ganske hurtigt når blot der er rigeligt, varieret føde samt minimal konkurrencen om den.
Fisk af en hver art blev fortæret; små eksemplar af egne artsfæller, småskaller, småkarusser, guldfisk, zebrafisk, gubbier, hundestejle mfl. Små-skaller og øvrige arter blev opædt i løbet af 2-3 dage - f.eks. 20. skaller, imens det samme antal havedamsguldfisk i samme størrelse blev ædt på en enkelt eller to dage! Ud fra det må konklusionen være, at "maden", udover at være naturlig, kom i en anden og tilsyneladende provokerende og appetitstimulerende indpakning.
|
|
|
 |
|
|
|
Orme af en hver art blev ædt i rå mængder. Oftest dvalede aborren efter et ormemåltid med orm hængende ud af kæften, indtil de øvrige i maven blev fordøjet, så den / de resterende orm kunne sluges.
Maddiker blev spist i et begrænset omfang, tilsyneladende syntes de at mætte hurtigt eller omvendt ikke at falde helt i smag hos aborren - det samme kan siges om melorm. Bænkebidder faldt i stor smag hos aborren og blev ligesom orm spist i rå mængder, når blot indsamling af bænkebidderne var stor nok til et rigtigt festmåltid.
Myggelarver, både levende og de døde røde myggelarver (istern) blev ædt med stor glæde og omhu til trods for deres ringe størrelse.
Hele, levende vandsnegle havde ingen interesse for aborren, men blev sneglehuset knust mod akvarieglasset blev de spiste ufortrødent. Heste -og hundeigler gik ligeledes ikke fri af aborrens glubskhed, og overført til det praktiske fiskeri er de en overset, men fin agn. Flodkrebs blev ædt ved enhver given lejlighed - ofte stod aborren på hovdet i "vegetationen" for at grave dem frem. De 2 af aborrerne var fra hjemvandet bekendt med flodkrebs, de øvrige 3 aborrer var ikke, men jagtede dem men ligeså stor lidenskab som de øvrige.
|
|
|
Spegepølse, rullepølse og skinke strimler samt rogn blev generelt ædt i nedfaldet (dalende mod bunden) men sjældent fra bunden, hvor de ofte blev spyttet ud efter prøvesmagning. Altså blev de nævnte "fødetyper" inhaleret pga. bevægelse og ikke smag/duft.
Ved hjælp af en Storm P. "svævebane" monteret langs akvarie-glasset blev forskellige papudklippede fiske-imitationer med forskellige farver sendt afsted. Ligeledes blev forskellige perler samt flue-bindings materialer sendt af sted for at observere aborrens reaktion under forskellige lysforhold i lokalet.
Stærke farver såsom orange, gule og rødlige farver reagerede aborren prompte på, selvom de forud for "undersøgelsen" var fodret. Vist var der reaktion at spore når andre farver / figurer blev sent afsted, men ikke med samme vildskab som ved materialer / figurer med de omtalte farver. Altså virker visse farver ophidsende på aborren, hvilket ligeledes forklarer guldfiskens kortere levetid.
Aborren var i stand til at spise under alle lysforhold. Aktiviteten var generelt størst når akvarielampen var slukket, og øvrigt lys i lokalet afdæmpet (f.eks. et par tændte væglamper). |
|
 |
|
|
Hvad skal man så bruge alt dette til ?
Det er klart at aborren forsat hugger på f.eks. orm fisket stationært på bunden, men fiskeriet og teknikken kan effektiviseres. Mange fine aborrer er fanget på bundfisket skallefilet, men igen kan fiskeriet gøres bedre og mere opsøgende. Hvorfor ikke også udstyre den levende, flåd- eller bundfisket, agnfisk med en kontrast farve/genstand der gør den anderledes end mængden af de øvrige fødefisk ?
- Det er ting, der kan gøre en forskel. |
|
|
 |
|
|
|
Et "teaser"-øje til at få aborrene op fra hullerne kan gøre en stor forskel på visse dage. |
|
|
|
PATERNOSTER-SPIN I STRØMVAND
Kombinationen imellem naturlig agn og et "unaturligt supplement " kan være uhyre effektivt, f.eks. i åen. Dels præsenteres aborren for rigtigt føde, men pirres samtidigt af f.eks. en stor fluorescerede perle monteret over krogøjet. Et fast paternoster tackel efter smag og behag er effektivt til indspin, småbump, jigging osv. og bestemt ikke en kedelige måde at tackle strømvands-aborre på.
Taktikken kan selvfølgelig også benyttes i stillestående vand, hvor og vis man føler for det. Døde småfisk som eksempelvis løje eller skalle monteret på enkeltkrog igennem mund og næsehul kan indspinnes i forskellige hastigheder eller nøkkes ind og fanger undertiden ganske godt.
|
|
|
|
 |
|
|
| Paternosteret sikrer rette dybde - og når en jig-hale suplerer ormene på krogen har aborren svært ved at holde sig.
|
|
|
|
Prøv så at montere et lille blæksprutte-skørt på linen og træk det ned over agnfiskens hoved. Det minder mest af alt om et miniature tackel til marlinfiskeri, men aborren tænder på dette.
Tilspidsede filet'er af skalle, aborre og løje fanger ligeledes udmærket og kan præsenteres som nævnt - eller med en større perle oven for krogøjet evt. med påmalede øjne der gør hele herligheden "levende".
Regnorm -f.eks. 2-3 halvstore eksemplar på enkeltkrog sammen med flash-chenille (fluebindings materiale) kan være super effektivt.
Chenillen bindes fast ovenfor krogøjet med en knude og den ene tafs klippes væk, således at den resterende tafs har en længde hen ad ormens. Rød flash chenille er super til formålet; i andre tilfælde kan en gemen uldtråd gøre en forskel. Kombinationen imellem et par regnorm og en afklippet hale fra en hvid jig-orm kan også være en ganske fortryllende oplevelse.
|
|
|
|
 |
|
| Et "sprutte-skørt" kan øge filét'ens visuelle attraktion betydeligt. |
|
|
|
STILLESTÅENDE VAND
Flådmede med rygkrogede agnfisk er effektivt og effektiviteten kan forøges ved at montere flash-chenille over krogen som ovenfor nævnt. Chenillen hænger ned langs agnfisken og udsender glimt i vandet sammen med agnens egen bevægelser - glimt - duft - naturlighed - og frem for alt provokation.
Også ved stationært bundmede med f.eks. quivertip stang og orme badning kan ekstra udstyr på krogen lette på ventetiden, og særligt i kombination med en solid fodring med halve og hel orm eller blot ved benyttelse af feeder indeholdende ditto orm.
HVORFOR ?
- Hvorfor ikke ?
Aborren er en rovfisk, mistro overfor kombinationen flash-chenille / levende fisk eller andet syntes at forekomme umulig og underbygges af dens "dumhed" til at hugge på kunstagn der ligger fjernt fra en naturlig agn, igen f.eks. en spinner.
Gammelkendt og alm. agning med naturlige agn fanger masser af fisk, men i visse situationer er de nævnte, lidt alternative fremgangsmåder dog værd at tage i betragtning.
Eksempelvis i grumsede vande o.l. vil en levende agnfisk udstyret med sin egen lokkende egenskaber, virke endnu mere tillokkende i kombination med en gennemtrængende farve (perle, chenille m.m.) og sandsynligvis lettere registreres den fra / over et større område i vandet.
Levende guldfisk i størrelsen 5-10 cm er en "hot" aborre agn i sådanne vande - men desværre dyr i brug. Omvendt betaler man sig vel gerne til muligheder der kan forbedre ens fangst - og iøvrigt fryder forandring.
Ole Asserbo, januar 2002
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
