René Lasson med en gigantisk Aborre på 2.550 gr, 51 cm fanget d. 28 august 2004 på jig.
Selv de mindste smådamme kan producere gigantiske Aborrer, hvis forholdene tillader det. Det vigtigste faktum er nok, at der ikke findes gedder, så aborren er største rovfisk.
Rene Lasson har fundet et ganske særligt produktivt aborrevand i form af et vandhul, som han kalder Dammen.
På 3 ture i august lykkedes det for Rene og makkeren Kim at fange følgende serie 2.550 gr, 2.200 gr, 1.970 gr, 1.750 gr, 1.500 gr, 1.200 gr. og 1.100 gr. Alle genudsat.
De fleste blev fanget på orm, men de 2 drømmefisk blev fanget på jig.